Jul og tempel
Så kom juleferien. Og vi nyder det så meget. Vi startede juleferien med at mødes med de danskere, der ikke var taget på juleferie og stå på skøjter mandag formiddag. Kineserne har jo ikke juleferie, så der har været god plads i malls og ved seværdighederne. I det største Mall i nærheden, Galaxy Mall, er der en skøjtebane - og vi mødtes 24 danskere - mødre og børn - og skøjtede halvanden time. Bagefter gik vi på pizzaria og hyggede. Børnene havde bagefter legeaftaler på kryds og tværs, det var en rigtig dejlig en dag. Onsdag kom Farmor og Farfar. Så vi var resten af ugen ude at se en masse ting i Tianjin, Blomstermarked, Grøntmarked, Stofmarked, Malls, Ancient Culture Street. Jeg spurgte Joe om der ikke er et tempel her i Tianjin, og det viser sig at der er et stort og kendt tempel næsten ved siden af vores hus. Så Juledag tog vi ud og besøgte templet. Det var meget større end vi havde regnet med - og vi var de eneste besøgende, så vi fik en rundvisning - og meget forkl