Kirstine i Kina

Åh for Søren da... Jeg havde helt glemt hele det papircirkus der er, når man skal flytte til et andet land. I denne uge har jeg ikke lavet andet end at finde papirer, udfylde blanketter og attester. Lave tider hos nogen der skulle udfylde, lave eller udskrive blanketter eller attester til mig. Vielsesattester, fødselsattester og straffeattester - der jo skal forbi udenrigsministeriet for at blive verificeret og certificeret. Derefter skal de til de kinesiske myndigheder og have lignende stempler. Og dem vi har med stempler fra Dubai kan selvfølgelig overhovedet ikke bruges. Papirer til skolen er vist i orden nu - og børnene er nu blevet optaget på International School of Tianjin (IST). Så der mangler vi så kun de sidste blanketter om børnenes helbred. Så nu har jeg også fået lægetider, så vi kan få startet på vaccinationerne og få lavet de sidste helbredspapirer. Flyttevurderingsmanden har også været her - og alt kan vist lige være i en 20 fods container. Men det vi kan un

Ja, det ved jeg faktisk ikke - vi troede overhovedet ikke, at Kina skulle være vores næste destination. Men efter vi kom hjem fra Dubai, i juni 2013, vidste vi vist godt alle sammen, at det ikke var for at blive i Danmark. Det var en mellemstation før vi skulle noget andet. Vi satsede dog på at blive i Danmark i 2-3 år.  Men så en dag kom Martin hjem fra arbejde og sagde til mig: "skal vi ikke flytte til Kina?" Svaret var "Nej, det skal vi ikke", som så i løbet af samtalen blev til: "..men lad os da overveje det, og tage ud at kigge på det".   Jeg var hovedsageligt nervøs for de historier man hører om forurening og smog. Omvendt er der meget spændende historie i Kina, et land jeg aldrig havde besøgt. Så det skulle da have en chance. Da vi voksne havde tænkt over det et stykke tid, besluttede vi os for at indvie børnene. Det foregik med følgende dialog: Martin: "Søde børn, kan I holde på en hemmelighed?" Leonora: "Nå, hvor s