Vores nye hjem
Så er vi kommet i eget hus J Torsdag kl. 13 fik vi nøgler til vores hjem de næste tre år. Alt var nymalet og fint. Torsdag eftermiddag fik vi handlet i IKEA og i den nærmeste supermarked, så vi i hvert fald havde drikkevand og lidt brød. I huset er der senge, men sengetøj og betræk skulle vi have fat i. Lige før sengetid kom vi så i tanke om at vi ikke havde badehåndklæder – nå, men et lille gæstehåndklæde (som jeg var kommet til at ”låne” på hotellet) kan man faktisk godt tørre sig med efter et bad. Martin tog på arbejde fredag, og så kl. 9:30 kom vores container – og 7 kinesiske flyttemænd. Så blev der båret ind, pakket ud og samlet møbler. Lidt før kl. 15 sendte jeg dem ud. Jeg blev for nervøs når de pakkede køkken ud. Det gik simpelthen for hurtigt – og klirrede for meget. Og det er også lidt rart at der er steder at stille det der bliver pakket ud. Resten af fredagen gik med at pakke ud – vi ville gerne have fundet gryder, så vi kunne lave mad, men så lang