Sommerferien venter lige om hjørnet

Først en status

Alt vi havde til salg, er nu solgt. Huset er totalt tomt - bortset fra lånte ting og det vi (forhåbentlig) kan have i en kuffert.
Er begyndt hovedrengøringen af huset.
Har pudset alle vinduer :)
Kan ikke huske, hvor mange gange jeg har været på genbrugsstationen!
Har fundet tallerkner til når vi skal have huset fyldt med 22 elever fra 6b, d 21/6 (og Martin tager til fest i Aalborg!). Håber på ude-vejr :)
Har planlagt mad og kage til Valdemars fødselsdag d 27/6
Har købt gave til min søde mand i 15 års bryllupsgave d 26/6
Har styr på alle helbredsundersøgelser - og kan garantere at vi alle er helt raske. Alt er checket.
Har styr på visa ansøgningen, børnene er optaget på skolen, huset er klar d 1/8, Maid og chauffør står klar.
Martins billet - one way - er bestilt.
Skorstensfejeren har været her
VVS manden har været her
Tømmeren har været her
Har aftalt overdragelse af huset
Får købt ind af det vi ved vi ikke kan få eller det der er dyrt i Kina - sko i god kvalitet, ansigtscreme uden blegemiddel osv. Vi nåede dog heldigvis at pakke noget i containeren: lakrids, tandpasta, krydderier.

Mangler:
- at få solgt min bil.
- en vaccination hver.
- Fødselsdagsgave til Valdemar
- at finde en bil i Kina, men regner med at Martin har det på plads når vi flyver.
- smådetaljer til vore kærestedag

Jeg laver lister, og glæder mig over at det går fremad.

Alt i alt tror jeg vi får nået det hele - og at vi alle er med i det. Vi nyder den danske sommer, her er jo dejligt, varmt og smukt for tiden.
Vi glæder os meget over at vi når at se så mange - venner og familie - her i de kommende dage. Det betyder meget for os alle, lige at komme i "nærkontakt" før vi drager af.






Vil I have gæster?


Et spørgsmål vi har hørt mange gange, er om vi virkelig gerne vil have besøg. Det er et spørgsmål, der lettest besvares med JA! Vi nyder meget at få og have besøg, det er super hyggeligt at sidde i et fremmed land med mennesker vi holder af. Så vi åbner gerne vores hjem for besøgende, hjælper gerne med forslag til hvad man kan se. Med gode råd og forslag til hvad der skal til for at komme rundt osv.

Men...
Det er også hårdt at åbne sit hjem for, ofte flere, personer. Særligt fordi det skal forenes med en hverdag med arbejde og skole. Leonora og Valdemar skal tidligt op, kommer sent hjem og skal nå lektier, før de kan slappe af. Selvfølgelig skal de også tidligt i seng og der skal være ro i huset, så de kan være klar til en ny dag. 

Martin skal arbejde, og have det til at fungere.
Jeg går hjemme, og hjælper gerne med forslag til ture og aktiviteter. Men jeg er ikke turguide på en charterferie til Kreta. Min førsteprioritet er altid børnene og det der hjemme.

Når vi har gæster opfordrer vi meget til at man har gjort sig nogle tanker om hvad man vil opleve i det land man besøger - også hvordan man kan komme til og fra seværdigheden eller oplevelsen. Hvis man kommer for - kun - at besøge os i vores hverdag og regner med at vi har lagt et program, bliver det en lang ferie. Også for os.

Så spørger nogen - kan vi ikke bare komme i jeres ferie? Og der må jeg bare sige: nej. Når vi (børnene) har ferie, vil vi også gerne på ferie. Der er mange ting vi gerne vil se og opleve i Kina og asien, så vi vil også have mulighed for at komme ud og se noget andet end vores hverdag. Og vi forventer at vi, i Kina, også får brug for at komme ud og få frisk luft og se en blå himmel.
Selv om jeg ikke forventer, det bliver så slemt ;)







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

43 meter guirlande

Efterår i Kina