Ferie - ferie - ferie

Så blev det sommerferie.

De sidste uger op til blev lidt mere hektiske end jeg havde troet. Men sådan er det nok altid i slutningen af et skoleår.

Fredag d 20 holdt vi den traditionsfyldte skt hans aften. Fantastisk selskab, god mad, lege på græsplænen og til sidst bål, snobrød, popcorn og te rundt om bålet. Vi elsker den dag - børnene har et helt særligt forhold til det - det er noget nær den bedste dag på året. Meget tæt på at slå juleaften.
(jeg er ikke så god til at få taget billeder - så her er nogle fra 2011 ;)





Dagen efter holdt Leonora hygge-afslutnings-dag med sin klasse. 20 børn på 12-13 år. Jeg havde helt glemt hvor meget lyd der er i børn på den alder. Og hvor svært det kan være at få dem til at sove - i de "rigtige" telte. Så klokken 03 fik jeg rimelig ro på dem alle - og jeg blev vækket før klokken 6. Der var alle oppe igen. Men de hyggede sig, var meget søde og høflige. Og gjorde (næsten) hvad jeg bad dem om - altså bare ikke lige det der med at sove ;)
Martin var til 20 års jubilæum med sin gymnasie klasse, så jeg var alene med ungerne. Ind i mellem ville jeg gerne have haft en der kunne spille "bad cop", men jeg måtte påtage mig alle rollerne i stedet.

Torsdag den 26. juni havde Martin og jeg bryllupsdag. 15 år! Ja, sådan kan tiden jo hurtigt gå. Nu er der kun 10 år tilbage til vi skal holde sølvbryllup. Martin havde taget fri, så jeg havde planlagt en kur-dag med bl.a. varme saltbade og massage. Om aftenen var vi ude at spise med vores dejlig børn.

Sidste skoledag var også Valdemars fødselsdag. Begge børn afsluttede et skoleår, og skal ikke tilbage efter sommerferien. Om eftermiddagen/aftenen havde vi inviteret venner og familie til fødselsdag og farvel hygge. Det var dejligt at se så mange mennesker - Valdemar havde en "the best day ever", med gode gaver, gode venner og højt humør. Selv om vi overhovedet ikke fik snakket nok med alle dem vi gerne ville snakke med, havde vi også en rigtig dejlig aften.

Lørdag og søndag ryddede vi op - og pakkede ned. Søndag aften kørte vi Martin til Billund, hvor han steg på flyveren og fløj ud af Danmark. Han er kommet godt til Kina og er blevet installeret på sit hotelværelse, hvor han skal bo den næste måned. Tirsdag var han i gang med arbejdet - og er kommet godt i gang med sit nye job.

Mandag afleverede vi Martins firmabil tilbage, vores hus til vores udlejer - og så er det sommerferie frem til den 30. juli, hvor vi går ind i en flyver med Kina som næste destination. Fire uger tilbage i Danmark...  - 4!!!

I sommerferien skal vi have nået alt det vi ikke har fået nået et år i Århus - Aros, Den gamle by, Djurs sommerland, Randers Regnskov - for bare at nævne lidt ;) Hvis vi kan se seværdighederne sammen med venner eller familie kan vi slå flere fluer med et smæk :) Sig endelig til hvis du har et must-see, eller noget du vil vise os før vi tager afsted. Børnene får helt sikkert en opgave i skolen med "landmarks" eller "sights" fra din hjemegn. Så vi skal ud og se og tage billeder.

Men ellers står den på ren afslapning - sove længe, ligge på sofaen eller i haven, læse bøger osv. Ren opladning til et nyt hektisk år, der nok skal byde på sine udfordringer.










Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

Efterår i Kina

43 meter guirlande