Vores nye hjem

Så er vi kommet i eget hus J

Torsdag kl. 13 fik vi nøgler til vores hjem de næste tre år. Alt var nymalet og fint. Torsdag eftermiddag fik vi handlet i IKEA og i den nærmeste supermarked, så vi i hvert fald havde drikkevand og lidt brød. I huset er der senge, men sengetøj og betræk skulle vi have fat i. Lige før sengetid kom vi så i tanke om at vi ikke havde badehåndklæder – nå, men et lille gæstehåndklæde (som jeg var kommet til at ”låne” på hotellet) kan man faktisk godt tørre sig med efter et bad.

Martin tog på arbejde fredag, og så kl. 9:30 kom vores container – og 7 kinesiske flyttemænd. Så blev der båret ind, pakket ud og samlet møbler. Lidt før kl. 15 sendte jeg dem ud. Jeg blev for nervøs når de pakkede køkken ud. Det gik simpelthen for hurtigt – og klirrede for meget. Og det er også lidt rart at der er steder at stille det der bliver pakket ud.

Resten af fredagen gik med at pakke ud – vi ville gerne have fundet gryder, så vi kunne lave mad, men så lang kom vi ikke. Så det endte med pizza, der faktisk ikke var så dårlige.

Vi er blevet godt modtaget af de andre danskere her i området. Har ”lånt” kød (i en ordentlig kvalitet), og lørdag formiddag var jeg på shoppetur på grøntsags marked og i et større supermarked. Så nu har vi fået fyldt lidt ind i skabene.

Frustrationerne i denne uge er at ALT roder. Hver gang jeg får tømt en kasse, melder problemet sig: hvordan det skal placeres smartest. Der er kasser overalt, og mere rod end det er rart for mig. Og så er der beskidt, fordi 7 flyttemænd har gået her – og jeg ikke er kommet i bund efter renovering. I morgen kommer vores Ayi for første gang, og hun må gøre rent rundt om alle kasserne. Jeg har ikke styr på mit køkken, køkkenskabene er ikke rene, - og hylderne kan ikke bære noget…

Glæderne er særligt at opleve det særlige ved vores område – og Kina. Lige udenfor vores dør har vi en busk med granatæbler, der næsten er modne. Og naboen har et stort ferskentræ. Går vi tur om aftenen flyver der flagermus over vores hoveder. Om aftenen samles kinesiske kvinder oppe på torvet og danser. Her er varmt og vi kan høre lyde fra cikader blande sig med den kinesiske musik. Jeg glæder mig over mine køreture med Joe, der hele tiden må fortælle mig hvad vi kommer forbi. Han lyder heldigvis aldrig sur over at jeg bruger ham som min private turistguide.

Den kinesiske mentalitet er ret anerledes end vores. Det er som om vi har et filter, der lige bremser os en smule før vi handler. Et overjeg kunne nogen måske sige, andre vil kalde det pli. Men sådan noget som at smaske, bøvse, pille næse, snyde i køen eller gå med trøjen løftet op over maven (voksne mænd) – det er helt normalt her. Jeg undres og forbavses dagligt. I dag har jeg for anden gang været i IKEA. Og på trods af at jeg jo mener at IKEA er det samme i hele verden, manglede jeg før den tilføjelse at det er de besøgende der gør forskellen. I IKEA i Kina er der mennesker alle steder. I sengene kan man godt finde en bedstemor der er faldet i søvn, i sofagrupperne sidder folk og snakker telefon eller spiser. Børnene (drengene) løber rundt, hopper op i alle senge, leger, råber. Det er en stor indsigt i kulturelle forskelle at gå en tur.

I morgen er der første skoledag for nye elever. To timer, hvor vi lige skal møde børnenes klasselærere, vises rundt på skolen, møde et par elever osv. Jeg kan mærke på børnene at de er meget spændte – og har lidt ekstra svært ved at falde i søvn i aften. Jeg har også et par sommerfugle i maven. Det er det allervigtigste for os, i processen i at falde til. At børnene har det godt og stortrives, at de får venner og danner relationer og netværk. Så skal alt andet nok falde på plads og lykkedes. Vi glæder os til at komme i gang, med det bedste indtryk af skolen. Vi håber det bedste.