House leader

Valdemar er så stolt. Han er blevet valgt til "House Leader" for "Wind dragons", der er det hus som Leonora og Valdemar tilhører. Der er blevet valgt 2 fra grade 5, og 2 elever fra grade 10. Og Valdemar og Raik, Valdemars gode ven fra Tyskland er altså house leaders for Winddragons. Vi er de gule.

Her er så et billede fra årets første house assembly, hvor Valdemar for første gang var på scenen.






Valdemar har det stadig som en fisk i vandet på IST. Han kan ikke vente med at komme afsted om morgenen, har kammerater med hjem, går til Kung Fu og bas, og bliver mødt og forstået af sine lærere. 

Leonora er stadig ikke helt der hvor vi gerne vil se hende. Der er stadig dage hun er meget ked af det, og der skal meget lidt til at vælte hele læsset. Men vi bliver mødt med en enorm forståelse og støtte, de ved det er svært - og det er OK at det tager tid. Vi håber det bedste.

Vi er glade for skolen, og rigtig glade for skolens placering så tæt på os. Det tager os 10 minutter at gå turen, lidt mindre når vi cykler.

Her kan I se porten ud af vores område (Original County), og porten ind til skolen. Nu står vagten godt nok med ryggen til, men ellers plejer han at have ret godt fokus på om der kommer børn der skal over vejen.



Billeder fra skole vejen - vi har haft nogle dage med regn.


Det gør noget ved en at bo i udlandet - det er utroligt hvor hurtigt vi ændrer perspektiv og tilpasser os. Hvor hurtigt noget anderledes bliver helt normalt. Da vi først var på besøg hernede kørte vi forbi et område tæt på skolen, der ikke ser så pænt og velholdt ud. Faktisk så det sådan lidt slum-agtigt ud for mig. Jeg var meget glad for vi sad inde i en stor bil, med tonede ruder. Men her forleden dag, da vi kørte forbi samme område, sad jeg og tænkte at her kunne vi da godt lige stoppe og købe nogle små ting. Nu så jeg ikke mere rod og dårligdomme. Nu så jeg aktive erhvervsdrivende, der forsøgte at tjene til dagen og vejen.

Vi har aldrig følt os utrygge eller bange i områder med kinesere, der godt kunne bruge lidt ekstra penge. Tværtimod griner kineserne altid i mod os, her i området råber de "Ni hao" når jeg kommer gående og bliver meget begejstrede hvis jeg svarer med et ”Ni Hao”.

Hvilket leder mig direkte til et spørgsmål jeg tit bliver stillet: ”Hvordan går det med at lære kinesisk?” Og jo, det går godt – Ind til videre er det lydene i sproget, jeg lærer at sige (og der er nogle anderledes kombinationer). Jeg øver mig på tallene, og kan læse små dialogstykker op – skrevet med Pinjin – der er kinesisk skrevet til os andre, der ikke fatter tegnene.
Det jeg kan se en udfordring i, er at der for hver lyd – f. eks. ma – kan være mange forskellige meninger, alt efter hvordan du betoner lyden, og hvilken sammenhæng den kommer i. Min lærer siger at man ikke er i tvivl, hvis man bruger tegnene, for tegnene er forskellige.

Så selv om jeg selv synes jeg er helt vild god efter 3 x 2 timer, så er jeg ikke sikker på at en eneste kineser ville kunne forstå hvad jeg siger, hvis jeg skulle spørge om de havde kaffe? Men bare jeg kan lære at forstå hvilket tal de siger, når jeg vil købe grøntsager, eller kan læse et simpelt skilt.


Ellers får jeg afprøvet andre ting i nærområdet - i denne uge har jeg været til massage lige overfor skolen. 100 minutter for 90 penge! Det var rigtig godt - fodmassage (med skuldre, hovedbund, ben og arme). Men se lige disse mærkelige bambusting...



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Forberedelserne er i gang

4 months - and counting...

Ready to go