Forberedelserne er i gang

Vi er jo, som sagt, begyndt at rette blikket mod Danmark. 

Selv om vi alle gerne ville have været videre ud i verden, er det også OK at komme hjem til Danmark. I hvert fald lige for en periode - hvem ved?

Heldigvis har vi nogen erfaring med de her internationale flytninger efterhånden, så det er jo bare at finde listen frem og starte fra toppen. Vi ved at Martin skal arbejde i Århus, så der starter vi.

Skole

Leonora skal starte i gymnasiet efter sommerferien, og hun har valgt at fortsætte på den internationale linje. Og det skal være IB (International Baccalaureate), så eneste gymnasium i Århus vi kan vælge er Langkær Gymnasium. Ja, det med de 80 % andengenerations indvandrere. Da jeg nævnte det for Leonora kiggede hun på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. Hun kunne overhovedet ikke se, hvilke problemer det skulle give. Hun har jo ikke været på en skole med en etnisk gruppe i lang tid, hun har været bærer af engelsk sprog og vestlig kultur længe - og andre danskere i klassen er hun ikke vant til. Så da jeg forsøgte at forklare problematikken, kunne jeg se i hendes blik, at der ikke var noget, jeg kunne sige, der kunne få hende til at forstå det. Jeg har altså mor et meget internationalt og rummeligt barn. Noget godt er der kommet ud af det her flytten rundt.

Valdemar har også mest lyst til at fortsætte på engelsk. Og der er flere muligheder i Århus. Men ingen som er oplagte, der er altid et men.. Og da vi jo ikke har mulighed for, at svinge forbi og få en rundvisning, snakke med lærere og andre elever, må vi føle os lidt frem med billeder, anmeldelser på nettet, venner i området osv. Vi er i kontakt med et par skoler, men har ikke endelig bestemt os endnu. Både IB gymnasiet og skolerne skal have en bunke papirer tilsendt, så en del tid går med at udfylde skemaer, indhente referencer fra lærere - uploade dokumenter og skrive mails. Men det skal nok falde på plads alt sammen.

Vi har købt hus

Altså sådan på ret god afstand, uden selv at have set det, eller selv have snakket med mægler eller sælger. Sådan lidt: "det ser fint ud, det tager vi". Vi havde alle brug for at vide, hvor vi skulle sende containeren hen. Børnene havde brug for at vide, hvor deres seng skulle stå, om de skulle dele badeværelse, om der var plads til at få gæster. Så vi har kigget i nogle måneder, har budt på lidt forskelligt, haft familie i gang på gåture og køreture. Spurgt efter gode råd, hos alle der kunne hjælpe - i lidt nærmere afstand, få råd om områder, letbanestop, bybuslinier. Og nu har vi altså skrevet under - og sælger har også. Vi venter med spænding på advokatens godkendelse - og så skulle alt vist være klaret. I kan se det her. Vi tror det bliver godt. Så det giver lidt ro på, så vi kan gå videre med listen.

Vi efterlader ikke et kæledyr igen, mor!

Nej, det gør vi vel ikke, så... 

Så jeg er startet processen med ture frem og tilbage til en dyrlæge i Beijing, der har styr på at få kæledyr godkendt til at rejse ind i Danmark. Vaccinationer, microchip, blodprøver, sundhedscheck, kæledyrspas. Det tager tid: 2 timer i bilen til Beijing, 15 minutter ved dyrlægen (og betaling), og så 2 timer hjem igen. Heldigvis kan jeg selv planlægge min tid, så vi skal nok blive klar til afgang.  

16 weekender

Så kan vi ellers gå igang med at få kontakt med flyttefirmaet, booke flybilletter, sortere, sælge (eller uddele) det der ikke skal med hjem, få sat datoer for pakning, planlægge hvad vi skal efter alle vores ting er i containeren... 

Og så er jeg slet ikke begyndt at overveje hvordan vi skal få tid til alle farvelfester, de sidste rejser, gaver til dem der betyder noget... 16 weekender... 

Men jeg er helt rolig, jeg ved vi når alt det der er vigtigt, - Men også ret vemodigt. Vi har lært så meget af vores tid i Kina, som jeg ikke ville være foruden. Kina er underfundigt - og de mennesker vi har lært at kende her, har været vores familie i den tid vi har været her - på godt og skidt, vi har delt hinandens opture og nedture, grint og grædt, haft intriger og forviklinger og har fantastiske minde med dem. Oven i det kommer alle rejserne, oplevelserne. Jeg kommer til at savne alle, og det liv vi har her så uendelig meget.