Hvad vi lærte af år 2 i Kina

På mærkværdig vis kom vi til enden på andet år i Kina. Året er fløjet afsted, men har været så fuld af oplevelser, udfordringer, nye venskaber - sorger og glæder, at jeg har svært ved at begribe at der kun er gået et år. Og her er så nogle af de erfaringer jeg tager med mig videre til tredie år:

Få det bedste ud af det

Selv om din brunsviger falder på gulvet, kan den stadig omdannes til en fest kage :)

Og med bobler går det hele.

Leonora er den sejeste pige jeg kender

Den største udfordring har været Leonora. Hun startede året med et stort tilbagefald. Eksplosionerne i TEDA gjorde os alle utrygge og bekymrede. Og Leonora reagerede voldsomt. Og det spillede stadig ikke i skolen - med veninder og venner. Men det fik hun langsomt men sikkert arbejdet med - og vi slutter året i plus :)

Jeg er meget taknemmelig for den støtte vi får fra skolen. Når jeg kommer til dem, er der altid hjælp at hente - både med stort og småt. De er der altid med det samme. Og jeg føler mig aldrig besværlig, eller overbeskyttende efter en samtale med dem. Det tager det altid seriøst. Det er så dejligt. 

Og så har hun fået nogle fantastiske venner og veninder. Søde og meget intelligente unge mennesker fra det meste af verden. En stor berigelse at lære dem at kende (selv om Leonora synes det er så pinlig når jeg snakker med dem). 

Her er hun så til Award ceremony 2016. Så sej - med High Honor Roll og Outstanding Achievement i Dansk

Kinesiske toiletter

For to år siden havde jeg ikke troet det. - At jeg ville skrive om toiletvaner. Men det fylder en del i samtalerne i Kina. Der er meget langt mellem toiletter, der er til at gå på. Og jeg har brugt tid på at finde de toiletter man kan overskue at komme på, når vi er ude.

Og så er der det med at lære at bruge kinesiske toiletter - der ser sådan ud. Vi har udvekslet erfaringer og teknikker - og den er ved at være der. Måske har de fat i noget, de kinesere?

Bestemt et af de pænere steder - her i Ao Cheng.

Himlen bliver blå igen

Jeg har skrevet meget om forureningen, der i perioder fylder meget i vores hverdag. Det er voldsomt, når vi ikke kan se de bygninger der ligger tæt på, for en tung og tæt grå sky. De dage, hvor vi kan mærke at vores vejrtrækning er påvirket - og ude aktiviteter er helt udelukket. Det er svært.

Men himlen bliver blå igen. Og foråret er fantastisk - også i Kina

Vi har fantastiske naboer - og venner

Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt så mange forskellige mennesker at kende, igennem de sidste to år. I vores område bor mange nationaliteter sammen, vi bor meget tæt og lærer hinanden godt at kende. Og sådan en aften, med sammenskuds gilde, borde og bænke på vejen, fyrværkeri og samtaler til sent, ude i det varme klima. Det er så skønt.

Men også de andre forældre, som vi snakker med på skolen. Bogklub med noget dybere og anderledes samtaler, forældre organisationen med arrangementer, klasse arrangementer og fødselsdage. 

Vejfest 2016. Det blir ikke mere hyggeligt.

Kan man rejse for meget???

Ja, siger børnene. 

Nej, siger forældrene.

Med kun et år tilbage i Kina, har vi stadig meget vi gerne vil se i Asien. Men børnene har slået bremserne helt i. Vi skal helst ikke lave noget, når vi har ferier. Men det får de nu ikke helt lov til at bestemme. Vi indgår nogle kompromisser - og prøver at tilgodese os alle.

Men vi skal også have turbo på, her det sidste år. Vi mangler stadig pandaer, terrakotta krigere, kung fu templer, Shanghai, Singapore, Bali, Australien... Pyha - måske kan jeg godt forstå at børnene siger nej.