4 months - and counting...

Pyntet godt op til Kinesisk nytår.

Ja, nu er der så mindre end 4 måneder til vi igen har dansk grund under fødderne og skal til at tænke på at melde os ind i Danmark igen. Beslutningen om at flytte tilbage blev truffet i efteråret, og selv om vi alle ville være friske på endnu en udstationering, giver det god mening at rykke hjem nu. Men lad mig lige spole lidt tilbage...

Vinter i Tianjin er en trist affære - her er gråt, koldt - ofte med heftige forureningsdage. Og til jer, der ikke har oplevet det, så ja, - det kan mærkes. Jeg får tit hovedpine de værste dage, trykken for brystet, hoste, og helt uden overskud. Heldigvis har vi luftrensere indendørs (og mange af dem), og på skolen er luften også renset, så ungerne bliver udsat meget lidt.

Men det gør også, at de gode dage, med smuk blå himmel bliver værdsat så meget mere. Det blir faktisk en ting, vi bemærker og nyder. Så snart en god dag er her, så er det med at komme ud og få noget frisk luft.

Her på "skaldebjerget". Der kommer ikke sne i Tianjin, selv om det er koldt nok. Men så kan nogle snekanoner hjælpe.

Og så har vi fejret vores tredie Kinesiske nytår i Kina. I år valgte vi at blive hjemme, og slappe af. Så ingen eksotiske feriemål denne gang. Både Leonora og Valdemar nød det i fulde drag, rigtig teenager - tilstand.

Ligesom julen i Danmark, bliver Kinesisk nytår fejret - og det lyser op med pynten på de grå dage.

Jeg skal have det sidste ud af at være i Kina. Og for mig indebærer det at få endnu mere viden om Kinas spændende og brutale historie. Så i sidste uge var jeg på tur til Beijing, og få en tur i den forbudte by. Denne gang med en dansker, der har boet i Kina i 15 år, og studeret kinesisk historie og sprog. Det var den mest fyldestgørende tur jeg endnu har været på. Alene det, at vi kunne stille alle de spørgsmål vi ville - om politik og historie - som de unge kinesiske guider ofte ikke ved noget om, ikke har hørt om, eller ikke vil snakke om. Og så med en guide, der var fuld af passion for Kina, selv om han stadig ikke forstod kinesisk logik. Det var så spændende. Firmaet han har, hedder Beijing Postcards.

Desuden forsøger jeg at blive klogere på Tianjin's historie. Tianjin har været en havneby altid - og har haft udenlandske områder (concessions) eller handelsområder siden Qing dynastiet i 1600 tallet - og efter opiumskrigen nærmest besatte områder, med militærstyrker udstationeret. Hele historien om alle de udsendte europæere, med familier, der er rejst så langt og har skabt en hverdag med skoler, handel og hospitaler. De er vildt - helt uden telefon, internet, Skype og Facebook. Der kan man snakke om modige mennesker. Det er spændende.

En dejlig gåtur i den tidligere engelske concession.

En baggård - og blå himmel

Og så planlægger vi de sidste rejser i denne del af verden, det sidste der skal ses og opleves. Her i vores springbreak skal vi til Singapore og Malaysia, vi laver en kombi med storby og nogle stranddage. Og så skal vi en lang weekend til Hong Kong for at Valdemar kan blive forberedt til sin konfirmation. Og jeg håber at kunne presse en tur til Xi'an ind. Jeg vil så gerne se Terrakotta krigerne før vi rejser hjem. Der er meget mere, jeg gerne ville have set. Men er omvendt meget taknemmelig for alt det, vi har fået oplevet herude. 

Nå, der kan man bare se - nyt om Danmarks planer må komme i næste indlæg, jeg skal se om det kan blive snart.