Det nye hus

Jeg lovede nogle billeder af vores nye hus. De kommer her. Vi skal flytte senest den 25. maj - for at vi kan nå at få fornyet vores visa før vi rejser på sommerferie. Jeg skal lige have fundet et flyttefirma, vi tør betro at pakke ned og ud - så er vi vist næsten klar til at flytte, når vi kommer hjem til Kina efter Leonoras konfirmation.

Huset vi skal bo i er et kædehus (hedder det måske?), og der er 6 huse i sådan en kæde. Der er tre veje, hvor der bor ikke-kinesere.

Huset er på tre etager + kælder. 
I stueetagen er der gang, stue, gæstetoilet, et værelse og køkken.
Første sal får børnene værelser og der er et gæsteværelse - og 2 badeværelse.
Øverst bliver kontor og vores soveværelse (og så tænker jeg lige pludselig at alle bøger skal på anden etage... Hurra for flyttemænd)
I kælderen er der garage, vaskerum, maids-rum (eller opbevaring), badeværelse og to rum. 

Vi håber at komme nogenlunde på plads før vi rejser hjem på sommerferie. Børnene har sidste skoledag den 12. juni - og vi rejser til Danmark den 15. juni. Vi vender tilbage til Kina den 6. august. Vi håber at se rigtig mange af jer i løbet af sommerferien :)






Kinesere er et legende folkefærd. Jeg ser kinesere alle vegne, der spiller et spil, danser i parken, spille badminton foran et kæmpe Mall eller sætter drager op. I alle parker står ældre mænd (ofte med børnebørn) og sætter drager op. På en god dag, kan himlen være fyldt med drager.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

43 meter guirlande

Efterår i Kina