Juleferie i Australien

Tilbage i Kina efter 3 uger med frisk luft...

Vi har haft en fantastisk ferie i Australien.

Vi blev modtaget med en "starter-pack", med bla. en ordbog, så vi kunne forstå de indfødte ;)


Leonora, Valdemar og jeg rejste fra Tianjin lige efter skole sluttede. Vi startede i Melbourne, hvor vi boede hos Melinda og Andrew, (og James og Matt) i deres hus. Mens Andrew, Melinda og Matt gik på arbejde, blev vi vist rundt i Melbourne af James. Hyggelige små gader med juleudstillinger og hyggelige "Harry Potter" butikker. Lidt mærkeligt med julepynt i 30 graders varme :)



Vi var på tur med Melinda og se kænguruer. Valdemar var lidt nervøs for, om de ville angribe Leonora, når hun kom så tæt på. Men det gik fint.


I den første weekend var vi på stranden. En "vesterhavs-strand" med stærk blæst, og sandfygning. Men flot var det.


Efter en uge kunne Martin også tage fri - og komme til Australien: Vi var på tur i et reservat, hvor vi så Koalaer, Wollabies, Platapus og mange andre anderledes dyr - og masser af fugle. Masser af frisk luft med eukalyptus dufte (det er det koalaer spiser) 


Den 24. december var vi på marked og hente vores nytårs seafood, og derefter kørte vi til Phillip Island, hvor vi så Pingvin Parade.


Jul blev fejret d 25. december, med stor Seafood BBQ, gaver før middagen, cricket, pakkeleg og matador. Der var 35 grader - meget varmt...


Den 27. december (efter 13 dage i Melbourne) fløj vi til Sydney, hvor vi boede på et hotel med denne fantastiske udsigt. Vi var inde og få en rundvisning i det smukke operahus, rundt med færger og vandtaxaer og spiste på fantastiske restauranter. 


Den 29. december rejste vi ydereligere nordpå, hvor vi var på strandferie hen over nytåret. Stranden kunne vi dog ikke bruge, det var alt for farligt,



Men vi var ude og snorkle på Great Barrier Reef, med bestyttelsesdragter mod brændmændende. 

Og Leonora og Martin Bungy Jumpede sammen



Efter disse tre dejlige uger med fantastisk selskab og med mange minder i bagagen tog vi den lange tur hjem til Kina igen, og blev modtaget i Beijing af tåge og massiv forurening. Det er noget hårdt at komme tilbage, mærke virkningen på kroppen med trykken for brystet, hoste og træthed. Vi håber at det snart kan blive forår, så vi kan få noget frisk luft igen. Og så vil vi ellers få det bedste ud af de sidste 6 måneder vi har tilbage i Kina, før vi igen rykker teltpælene op, og sætter kurs mod Århus.

Så de næste måneder vil gå med hus - skole og bil kig. Det bliver en travl tid :)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

43 meter guirlande

Efterår i Kina