Kirstine i Kina

På mærkværdig vis kom vi til enden på andet år i Kina. Året er fløjet afsted, men har været så fuld af oplevelser, udfordringer, nye venskaber - sorger og glæder, at jeg har svært ved at begribe at der kun er gået et år. Og her er så nogle af de erfaringer jeg tager med mig videre til tredie år: Få det bedste ud af det Selv om din brunsviger falder på gulvet, kan den stadig omdannes til en fest kage :) Og med bobler går det hele. Leonora er den sejeste pige jeg kender Den største udfordring har været Leonora. Hun startede året med et stort tilbagefald. Eksplosionerne i TEDA gjorde os alle utrygge og bekymrede. Og Leonora reagerede voldsomt. Og det spillede stadig ikke i skolen - med veninder og venner. Men det fik hun langsomt men sikkert arbejdet med - og vi slutter året i plus :) Jeg er meget taknemmelig for den støtte vi får fra skolen. Når jeg kommer til dem, er der altid hjælp at hente - både med stort og småt. De er der altid med det samme. Og jeg føler mig ald

Foråret er altid dejlig. Men her i Tianjin er den ekstra tiltrængt. Vinteren er meget tør, gold, grå og trist. Så når blomster og træer springer ud, buske og træer langs vejene bliver pakket ud af vinter-beskyttelse, og der igen bliver plantet alle steder er det meget dejligt. Og så har vi - også i år - haft en meget lang periode med lavt forurenings index. Så vi har kunne være ude, nyde varmen og den blå himmel. - Ja, for temperaturerne følger med foråret - vi har haft t-shirt og sandal vejr i lang tid nu, hver dag i næsten 2 måneder. En dejlig morgen i Parken Vi glæder os alle til sommerferien. Om en uge er sidste skoledag, og vi flyver til DK d 13. juni. Jeg kan mærke, at børnene (og deres lærere) er trætte. Der har været en lang periode med eksamener og tests, og nu er vi så ved alle afslutnings-arrangementerne. Jeg finder gaver og skriver kort til lærere, børnenes kammerater og naboer. At være i et internationalt - expat miljø betyder at vi hvert eneste år må sige f

April - ferien Børnene gider ikke rigtigt det der ferie - rejse noget. Hvis de kunne vælge skulle vi - i alle ferier - bare blive hjemme i vores senge, se fjernsyn og spille computerspil. De har en hektisk hverdag, så jeg forstår udemærket godt behovet for, at komme helt ned i gear og daske rundt i nattøj en hel dag. Omvendt så har vi en helt unik mulighed for at komme ud og opleve en masse her i Asien, som vi aldrig vil få gjort, når vi kommer hjem til Danmark igen. Så vi prøver at finde en balance, så der er tid til at slappe af, være sammen som familie - og også komme ud og se noget. Så i vores april ferie (spring break/lidt påskeferie) slappede vi af og lavede ingenting (Martin gik dog på arbejde) fra efter skole fredag eftermiddag til tirsdag. Og så tog vi til Taiwan fra onsdag til søndag. Tre hele dage i Taipei. Med et meget løst program, men tid til gåture og oplevelser vi ikke havde forventet. Torsdag var vi i 101, verdens nu 5. højeste bygning, spiste dumpl

De færreste kinesere i Tianjin snakker engelsk, - eller man kan sige at langt de fleste kinesere taler kun kinesisk. Og kinesisk er så langt fra alle de andre sprog jeg har tidligere har forsøgt at lære. De fleste skilte står kun på kinesisk, med tegn der er meget svære at huske, - eller finde et system i at forstå. Jeg har haft kinesisk undervisning nu i 1,5 år. To gange om ugen, 2 timer hver gang. Men jeg synes ikke det bliver nemmere. Jeg har svært ved at huske ordene, særligt når jeg lige står og skal bruge dem. Og når jeg skal snakke med en kineser, forstår jeg måske 20 % af det han eller hun siger, og forsøger så at gætte mig til resten. Vi er så heldige at vi er omgivet af søde mennesker, der kan hjælpe os, når vi er mest hjælpeløse. Jeg har altid et par livliner. Vores chauffør, Joe, taler godt engelsk - og hjælper mig gerne når jeg skal ud i en mere besværlig kommunikation. Men han spørger altid først om jeg vil prøve selv :) Og så har vi nok alle udviklet det vildeste

Mit nytårsforsæt var, at jeg ville til at tage flere billeder i Kina. Komme ud og se alle de mærkelige, smukke, skæve og anderledes ting der sker lige omkring mig. Og få det fastholdt, så jeg havde det at tage med hjem. Leonora fik til sin konfirmation et rimelig godt kamera, der skulle kunne tage nogle gode billeder - som så har ligget i en skuffe siden. Det fik jeg lov til at låne. Jeg fik købt et SD kort, så jeg kunne tage min egne billeder - og så var det bare at komme igang. Så pludselig blev det midt i marts, og jeg var ikke rigtig kommet videre. Så spurgte Bettina om jeg ikke skulle med på en Photo walk. Der var en gruppe, hun havde fundet - og nu skulle hun ud og have taget billeder. Nemmere blev det jo ikke. Jeg var noget nervøs før vi tog afsted, for jeg var ikke lige helt afstemt med, hvor professionelle eller tjekkede de andre deltagere var. Men de var heldigvis bare almindelige mennesker - og de tog rigtig godt i mod os. Og så havde de fundet det mest fantast

Marts er vist bare sådan måned, der skal overstås. Hvor der ikke sker noget nyt, eller spændende. Hvor vejret er gråt og kedelig, og man venter på at foråret er på vej. Så vi venter :) Kan I ane de grønne spirer??? Nå, men af nye ting kan jeg fortælle at Leonora er begyndt at spille basketball. Hun spiller på skolens hold, de øver 2 eftermiddage om ugen. Så hun først er hjemme kl 17:30 - og så har hun jo lektier derefter. I weekenden er hun begyndt på et lokalt dansestudio, hvor hun danser 3 timer, - både lørdag og søndag. Og så danser hun også med Ulla mandag eftermiddag. Så hun har travlt, men er glad og med mere overskud end jeg længe har set hende. Valdemar går til Computer animation og 3D printning, to eftermiddag på skolen. Og ellers er der NERF gun war i vores område, når vejret er til det. Martin er lige nu i Danmark, så vi klarer os selv. Vi er efterhånden meget vant til at være tre - så det ændrer ikke noget i vores hverdag. Bortset fra mindre vasketøj ti

I dagene efter Kinesisk nytår - hvor mange fabrikker har været lukket i en uge - har vi haft fantastisk vejr. Vi har vel 5 - 10 grader, men sol og blå himmel. Det nyder jeg meget. Så jeg har været ude og gå og nyde den forunderlige verden vi er dumpet lige ned i. Her er nogle stemnings billeder: Dette er lige indenfor porten i vores bolig område Dansende tanter - på alle tidspunkter og steder. De danser nogle helt fastlagte trin til bestemte numre. Kinesisk Linedance? Der er en lang kø ind i en bygning. De sælger morgenmad, har jeg fået fortalt. Engang tør jeg stille mig i køen :) Slagteren??? Det bliver jeg nok ikke modig nok til...