Kirstine i Kina

Marts er vist bare sådan måned, der skal overstås. Hvor der ikke sker noget nyt, eller spændende. Hvor vejret er gråt og kedelig, og man venter på at foråret er på vej. Så vi venter :) Kan I ane de grønne spirer??? Nå, men af nye ting kan jeg fortælle at Leonora er begyndt at spille basketball. Hun spiller på skolens hold, de øver 2 eftermiddage om ugen. Så hun først er hjemme kl 17:30 - og så har hun jo lektier derefter. I weekenden er hun begyndt på et lokalt dansestudio, hvor hun danser 3 timer, - både lørdag og søndag. Og så danser hun også med Ulla mandag eftermiddag. Så hun har travlt, men er glad og med mere overskud end jeg længe har set hende. Valdemar går til Computer animation og 3D printning, to eftermiddag på skolen. Og ellers er der NERF gun war i vores område, når vejret er til det. Martin er lige nu i Danmark, så vi klarer os selv. Vi er efterhånden meget vant til at være tre - så det ændrer ikke noget i vores hverdag. Bortset fra mindre vasketøj ti

I dagene efter Kinesisk nytår - hvor mange fabrikker har været lukket i en uge - har vi haft fantastisk vejr. Vi har vel 5 - 10 grader, men sol og blå himmel. Det nyder jeg meget. Så jeg har været ude og gå og nyde den forunderlige verden vi er dumpet lige ned i. Her er nogle stemnings billeder: Dette er lige indenfor porten i vores bolig område Dansende tanter - på alle tidspunkter og steder. De danser nogle helt fastlagte trin til bestemte numre. Kinesisk Linedance? Der er en lang kø ind i en bygning. De sælger morgenmad, har jeg fået fortalt. Engang tør jeg stille mig i køen :) Slagteren??? Det bliver jeg nok ikke modig nok til...

Så fik vi nogle nye stempler i passet :) Sidste år var vi Tianjin til Kinesisk nytår. Det er en meget larmende højtid - der bliver skudt fyrværkeri af døgnet rundt i minimum en uge. Og da alle kinesere har fri kan man ikke så nemt rejse inde i Kina. Der er simpelthen trafikkaos og mange mennesker alle steder. Og som danskere kan det være svært at begribe, hvad det vil sige med mange kinesere - men selv efter 1,5 år bosiddende i Kina, kan jeg tage mig selv i at tænke - "Hold nu op, hvor er der bare uendelig mange kinesere". Så i år ville vi gerne ud - og have noget sol og varme. Så valget faldt på Thailand, som er et populært rejsemål for de udlændinge der bor her i Tianjin (og vel også for mange danskere). Desværre kom vi (igen) for sent ud af starthullerne for at bestille flybilletter - så det blev en lidt længere ferie end vi havde tænkt. Vi tog afsted i 10 dage. 10 dage med høj sol, 30 grader, god mad, massage - afslapning. Og to fantastiske glade børn, d

Så kom året da i gang igen, - og vi står nu lige på kanten til Kinesisk Nytår, eller Forårs festival, som kineserne selv kalder det. Vi havde en rigtig dejlig juleferie. Vi havde ferie allerede den 11. december, så børnene nåede at se skoler og venner. Vi fik spist meget dansk (jule-) mad og kager, købt julegaver, var i teateret og i biografen, - men mest af alt slappede vi af og nød den friske luft efter et hårdt efterår med mange forurenings dage. Mindst 2 der ikke kunne måles på den skala vi ellers får vores AQI tal fra. Ingen julepynt i Kina, så vi nød udsmykningen i alle de byer vi kom til. Her er det Struer. Frisk luft ved stranden i Lyngså. Vi havde nogle dejlige dage med venner og familie, - så det var med tungt hjerte at vi satte os i flyveren hjem mod Kina igen. Dagligdagen kom hurtigt tilbage, - og meget hurtigt er januar forsvundet. Vi har haft fint vejr, - men meget koldt. Nogle dage helt ned til - 17 grader. Og også et par enkelte dage med lidt sne.

Undersøgelser har vist, at det er helt naturligt. At man som udstationeret gennemgår forskellige faser i løbet af den tid man opholder sig i et fremmed land. Op og nedture er nok ikke noget man kan undgå - eller perioder, hvor man ikke lige synes at det hele er super sjovt. Han var nok blevet træt? Og så er Kina bare så anderledes - på alle måder. Der er så meget, der er grænseoverskridende eller som vi skal forholde os til, fordi de bare er på en anden måde. Lugte, lyde, opførsel, sprog. Det er ret trættende at være i en kultur, hvor vi forstår meget lidt af, hvad folk siger - og ikke kan læse et eneste skilt. (Heldigvis er Kineserne gode til også at skrive skilte på engelsk, så nogen gange kan man være heldig).  Og så er der bare så mange kinesere. Det kan være svært at forstå før man har været midt i det, - men når man har gået igennem et mall i en weekend, så ved man at her er mange flere kinesere i verden end man overhovedet kan rumme. Sådan kan der godt se ud,

... Så er vi for alvor ved at være tilbage i rutinen. Efter eksplosionerne i TEDA, var det meget svært at komme på sporet igen. Leonora kæmpede voldsomt, og var meget ked af det hele tiden. Heldigvis var der ikke lang tid til deres Week Without Walls, hvor hvert klassetrin tager afsted sammen ud i Kina og ser noget - og har mange aktiviteter sammen - selvfølgelig med det formål at få dem rystet godt sammen. Og det lykkedes åbenbart - for efter den tur vendte det. Leonora har siden været gladere, er ude om eftermiddagen og aftenen med venner her fra kvarteret. Og i weekenden er hun ofte i Malls med venner, uden os - de spiser sammen eller går i biografen. Heldigvis er Kina et ret sikkert land for os at være i, så vi tør godt lade hende være ude alene - og tage taxi hjem alene med venner og veninder (når de ikke har en chauffør med). Så nu er det bare almindelig teenage-utilfredshed hun lider af - og det kan jeg sagtens rumme. Valdemar havde også en fantastisk tur med grade 6. Valde

... Sæt igang :) Så kom vi tilbage til Kina... Vores hus stod som da vi forlod det, og vores Ayi havde vasket alt tøj, skiftet sengetøj og håndklæder. Så det var fantastisk at komme hjem til. Airconditionen var dog gået i stykker og det tog lige lidt tid, før huset igen blev en temperatur som var til at være i. Valdemar havde glædet sig så meget til at komme hjem. Allerede flere uger før hjemrejsen, var han begyndt at snakke om, at han glædede sig til at se venner og skolen igen. Så han havde kun været hjemme en halv time, var løbet ind i bad - før han susede ud af døren og fandt venner at lege med. Leonora var mindre begejstret, men var ved rimelig mod - og fik også (dog først dagen efter) set sine veninder igen. Så kom første skoledag onsdag den 13. august - børnene blev fordelt i nye klasser, fik nye homeroom teachers og nye fag. Alt var egentlig fint - men så kom eksplosionen i et industriområde i TEDA, natten til torsdag. Godt nok cirka 50 km væk - så vi hørte eller