Kirstine i Kina

... Så er vi for alvor ved at være tilbage i rutinen. Efter eksplosionerne i TEDA, var det meget svært at komme på sporet igen. Leonora kæmpede voldsomt, og var meget ked af det hele tiden. Heldigvis var der ikke lang tid til deres Week Without Walls, hvor hvert klassetrin tager afsted sammen ud i Kina og ser noget - og har mange aktiviteter sammen - selvfølgelig med det formål at få dem rystet godt sammen. Og det lykkedes åbenbart - for efter den tur vendte det. Leonora har siden været gladere, er ude om eftermiddagen og aftenen med venner her fra kvarteret. Og i weekenden er hun ofte i Malls med venner, uden os - de spiser sammen eller går i biografen. Heldigvis er Kina et ret sikkert land for os at være i, så vi tør godt lade hende være ude alene - og tage taxi hjem alene med venner og veninder (når de ikke har en chauffør med). Så nu er det bare almindelig teenage-utilfredshed hun lider af - og det kan jeg sagtens rumme. Valdemar havde også en fantastisk tur med grade 6. Valde

... Sæt igang :) Så kom vi tilbage til Kina... Vores hus stod som da vi forlod det, og vores Ayi havde vasket alt tøj, skiftet sengetøj og håndklæder. Så det var fantastisk at komme hjem til. Airconditionen var dog gået i stykker og det tog lige lidt tid, før huset igen blev en temperatur som var til at være i. Valdemar havde glædet sig så meget til at komme hjem. Allerede flere uger før hjemrejsen, var han begyndt at snakke om, at han glædede sig til at se venner og skolen igen. Så han havde kun været hjemme en halv time, var løbet ind i bad - før han susede ud af døren og fandt venner at lege med. Leonora var mindre begejstret, men var ved rimelig mod - og fik også (dog først dagen efter) set sine veninder igen. Så kom første skoledag onsdag den 13. august - børnene blev fordelt i nye klasser, fik nye homeroom teachers og nye fag. Alt var egentlig fint - men så kom eksplosionen i et industriområde i TEDA, natten til torsdag. Godt nok cirka 50 km væk - så vi hørte eller

Så - med noget forsinkelse - kan jeg kigge tilbage på en fantastisk sommerferie 2015. Valdemar, Leonora og jeg forlod Kina mandag den 15. juni, og kom med noget forsinkelse ud af beijing, godt hele vejen til Aalborg. Vores kufferter kom godt nok først til Aalborg om torsdagen - der er meget langt fra København... Vi blev installeret i det lille sommerhus, - og hvor var det fantastisk i år at have en base hele sommerferien. At have vores kufferter pakket ud og gemt væk - kunne købe ind til en længere periode - og bare nyde at være i den danske, grønne natur. Alledere tirsdag eftermiddag tog Leonora til Århus, hvor hun var med i skole onsdag - fredag. Fredag blev Valdemar opereret i albuen på privathospitalet Mølholm. En positiv oplevelse - selv om Valdemar var meget sur da han vågnede op igen - sjældent har jeg fået så meget skæld ud :) Men alt var gået godt, og vi kunne tage tilbage til Sæby. Allerede tirsdag startede Valdemar med genoptræning hos fysioterapeuterne inde

Så - om en uge sidder vi i flyveren mod Danmark. Børnene har 2 en halv skoledag tilbage. Vi glæder os alle. Håber at sommeren for alvor er kommet til Danmark inden. Ellers bliver det en kold fornøjelse for os, der nu sover med tændt aircondition. Også i år tænker jeg tilbage på året der er gået - og overvejer, om jeg ville gøre det igen? Altså tage springet og flytte til Kina, hvis jeg havde vidst det, jeg ved nu. Jeg er ikke sikker. Året har været hårdt, Leonora har kæmpet mere end jeg ville have hende til. Men spørgsmålet for mig er, om det havde været anderledes at have en teenager i Danmark. Jeg ved det ikke. Men Kina har udfordret os alle mere end jeg havde troet. Men jeg tror på det igen. De sidste to uger, her i Garden Villa har været så enormt opløftende, at jeg fortryder at vi ikke har flyttet før. Leonora har glemt at sige "Jeg hader Kina", Valdemar løber ind og ud - ellers er de mindst 4 drenge på hans værelse. Martin & jeg får lavet alt for lidt i weekend

- igen :) Der er nu allerede gået en hel uge, siden flyttemændende bar den sidste kasse ud af huset i Original County - og ind i Xiaguangdao. Vi fik meget pakket ud allerede fredag, og i løbet af weekenden og ugen, er det lykkedes os at komme ret godt på plads. Selvfølgelig mangler vi stadig at pakke en del kasser ud, men jeg har et rimeligt overblik over opgaven. Man kunne jo næsten komme til at tro, at vi godt kan lide at flytte alle vores ting? Men jeg er nu rigtig glad for, at det er overstået godt, -  og så vil jeg sige, at jeg har meget ro i maven ved at lade fremmede mennesker komme ind i mit hjem og pakke alt ned - og ud igen. Det har vi fået en vis rutine i. Og det skal nok blive godt her. Siden børnene kom hjem med skolebussen i fredags, har vi næsten ikke set dem. Og er de endelig hjemme går der ikke mange halve timer før vores ringeklokke spiller - og der står en pige eller dreng og spørger om Leonora eller Valdemar er hjemme. De løber ude i de 30 grader

Så kom vi på den anden side af konfirmationen. Vi måtte have fat i den helt store kalender for at få alle ender til at gå op med arbejde, skole, skoleudflugter, konfirmationer og blå mandag. Valdemar arbejder med Transition i Grade 5, så de snakker om at kommer i overbygningen fra næste år, og har haft nogle dage med i skole med Grade 6. De skal samtidig færdig gøre Primary years program - så de tager på tur og skal fejre deres tid her. Så det blev sådan at Martin rejste hjem sidste mandag, hvor børnene var i skole, og Valdemar var med Grade 6. Tirsdag var Martin på arbejde i Danmark, - jeg rejste med Leonora og Valdemar, vi ankom til Sabro kro sent tirsdag aften. Onsdag var jeg med Valdemar til læge i Aalborg, for at se på hans arm der ikke kan strække. Han blev undersøgt, fik taget røngtenbilleder og var 45 minutter i MR skanneren. Leonora fik handlet de sidste ting med Bedstemor i Aalborg storcenter. Martin var på arbejde. På vej tilbage til Århus, blev Valdemar meget urolig

Jeg lovede nogle billeder af vores nye hus. De kommer her. Vi skal flytte senest den 25. maj - for at vi kan nå at få fornyet vores visa før vi rejser på sommerferie. Jeg skal lige have fundet et flyttefirma, vi tør betro at pakke ned og ud - så er vi vist næsten klar til at flytte, når vi kommer hjem til Kina efter Leonoras konfirmation. Huset vi skal bo i er et kædehus (hedder det måske?), og der er 6 huse i sådan en kæde. Der er tre veje, hvor der bor ikke-kinesere. Huset er på tre etager + kælder.  I stueetagen er der gang, stue, gæstetoilet, et værelse og køkken. Første sal får børnene værelser og der er et gæsteværelse - og 2 badeværelse. Øverst bliver kontor og vores soveværelse (og så tænker jeg lige pludselig at alle bøger skal på anden etage... Hurra for flyttemænd) I kælderen er der garage, vaskerum, maids-rum (eller opbevaring), badeværelse og to rum.  Vi håber at komme nogenlunde på plads før vi rejser hjem på sommerferie. Børnene har sidste skoledag