Konfirmand weekend i Hong Kong
Netop hjemvendt fra en fantastisk forlænget weekend i Hong Kong :) Vi tog afsted allerede torsdag middag, flytiden er cirka 3,5 time direkte fra Tianjin til Hong Kong, så vi havde tre hele døgn i Hong Kong. Anledningen var, at Leonora skulle til konfirmand forberedelse. Den danske sømandskirke i Hong Kong tilbyder danske børn i Kina at komme en weekend til konfirmationsforberedelse, for således at være klar til at blive konfirmeret - enten her eller i Danmark, som Leonora jo skal. De havde en fantastisk weekend - Jeg kunne mærke på Leonora, at hun fik rigtig meget ud af at møde andre danske piger i fuldstændig samme situation som hende selv, - og med samme frustrationer. Men også med piger, der var "kommet på den anden side", og var glade for at være i Kina. Som nu kunne se det positive og værdsætte det gode ved det anderledes liv her. Leonora var afsted hele fredag og hele lørdag, - og vi afsluttede så med gudstjeneste og dansker frokost søndag. Smukke og søde