Hvad er der af nyt i Kina?
Når hverdagen starter, og den ene dag bare tager den anden, så er det lidt svært at finde på noget at skrive om :) Derfor går der vist også længere og længere imellem mine indlæg. Men jeg skal prøve at skrive lidt om hvad vi lige har lavet de sidste uger. Børnene går jo i skole. Valdemar er startet på en Exhibition Unit, hvor de individuelt skal vælge et emne de vil researche og lave et skriftligt og et kreativt produkt på baggrund af (art, music, drama). Deres hoved overskrift er "Sharing the world". Det bliver spændende at se, hvilket emne han vælger og hvordan han vil arbejde med det. De har 10 uger, og der er stor exhibition i marts engang. Lige nu har de en del field trips, hvor de er ude at se på lokalsamfundet. Leonora fortæller meget lidt om sin hverdag, det er pluk-vis hvad jeg fanger. Hun er stadig ikke så glad for at være i Kina eller for skolen. Men alligevel har hun meldt sig til en bordtennis turnering her i weekenden. De manglede spillere, og så meldte h