Den ene dag tager den anden.
På tur i Tianjin Jeg er så heldig at jeg hele tiden bliver tilbudt at komme med en af de danske piger på tur, når de har noget de skal inde i byen. I denne uge har jeg ikke haft bil - eller Joe (vores chauffør), for Martin har lagt beslag på ham alle dage. Derfor har det været ekstra rart at kunne komme afsted og se noget af byen med andre. Tirsdag var jeg hele tre steder: Først et kæmpe stort, meget kinesisk - plastik/alt hvad hjertet kan begære/alt i kopi - marked. Jeg fik købt nogle strømper til børnene og taget billeder af små dyr i små kasser. Der var skildpadder, mus, kaniner, frøer. De så faktisk ud til at være i fin stand - ikke syge eller lidende. Men efter danske standarder noget grænseoverskridende. Derefter var vi forbi "Ancient Culture Street" - en "gammel gade" - med masser af fine kinesiske turist varer. Jeg fik købt lidt forskellige værtindegaver til alle jer derhjemme - hvis I engang skulle invitere på kaffe i sommerferien :)