Foto walk 1



Mit nytårsforsæt var, at jeg ville til at tage flere billeder i Kina. Komme ud og se alle de mærkelige, smukke, skæve og anderledes ting der sker lige omkring mig. Og få det fastholdt, så jeg havde det at tage med hjem.

Leonora fik til sin konfirmation et rimelig godt kamera, der skulle kunne tage nogle gode billeder - som så har ligget i en skuffe siden. Det fik jeg lov til at låne.

Jeg fik købt et SD kort, så jeg kunne tage min egne billeder - og så var det bare at komme igang.

Så pludselig blev det midt i marts, og jeg var ikke rigtig kommet videre. Så spurgte Bettina om jeg ikke skulle med på en Photo walk. Der var en gruppe, hun havde fundet - og nu skulle hun ud og have taget billeder. Nemmere blev det jo ikke.

Jeg var noget nervøs før vi tog afsted, for jeg var ikke lige helt afstemt med, hvor professionelle eller tjekkede de andre deltagere var. Men de var heldigvis bare almindelige mennesker - og de tog rigtig godt i mod os.

Og så havde de fundet det mest fantastiske sted at gå at tage billeder. - Det havde halvdelen af alle kinesere så også. Men jeg synes faktisk det lykkedes at tage nogle fine billeder. Hvis man har i baghovedet at det var første gang jeg tog billeder med kameraet - og jeg absolut ingen forudsætninger har for at tage billederne.

Jeg har fået blod på tanden - og håber der bliver mange flere billeder at vise jer fremover.







I en kinesisk park sker der altid alt muligt. Nogle danser, synger, spiller kort, lufter fugle...





Mange kinesere i en park, for at se de smukke blomster - og tage selfies




Ja, hunden skal da også fotograferes???
(jeg ved godt at det ikke er et skarpt billede - men det skulle gå meget hurtigt :)






Kommentarer

  1. Så fine billeder Kirstine og tak for en dejlig formiddag med dig, fotonørderne og kineserne i Taohuadi. Glæder mig allerede til vores næste tur 😘

    SvarSlet

Send en kommentar

Kommentarer, spørgsmål og hilsner er altid meget velkomne :)

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

43 meter guirlande

Efterår i Kina