Kina - træthed?

Undersøgelser har vist, at det er helt naturligt. At man som udstationeret gennemgår forskellige faser i løbet af den tid man opholder sig i et fremmed land. Op og nedture er nok ikke noget man kan undgå - eller perioder, hvor man ikke lige synes at det hele er super sjovt.

Han var nok blevet træt?

Og så er Kina bare så anderledes - på alle måder. Der er så meget, der er grænseoverskridende eller som vi skal forholde os til, fordi de bare er på en anden måde. Lugte, lyde, opførsel, sprog. Det er ret trættende at være i en kultur, hvor vi forstår meget lidt af, hvad folk siger - og ikke kan læse et eneste skilt. (Heldigvis er Kineserne gode til også at skrive skilte på engelsk, så nogen gange kan man være heldig). 

Og så er der bare så mange kinesere. Det kan være svært at forstå før man har været midt i det, - men når man har gået igennem et mall i en weekend, så ved man at her er mange flere kinesere i verden end man overhovedet kan rumme.

Sådan kan der godt se ud, pludselig når man en aften kommer gående. Det er helt normalt...

Så til tider kan det være overvældende, at være bosiddende i Kina. Omvendt er der så mange ting, som jeg ofte glæder mig over. Vi har endnu engang fået helt nye venskaber - vores nyvalgte familier på godt og skidt. Vi støtter hinanden, når det er svært. Hjælper når vi kan, beder om hjælp når vi ikke kan overskue det. Bliver uenige, diskuterer. Griner og græder sammen. Vi kommer meget hurtigt meget tæt ind på livet af hinanden - for vi har ikke andre her. Det er meget intens - og helt fantastisk.

Jeg er meget glad for, at jeg startede med kinesisk undervisning med det samme vi kom. Jeg kan nu forstå en del - og finde små ord - og danne små sætninger, når jeg møder en kineser. Min kinesisklærer kan jeg føre samtaler med på kinesisk (måske fordi hun ved, hvad jeg vil sige?). Jeg griner ofte af Martin, når vi er afsted. For han forsøger at forklare noget - hvorefter kineseren vender sig mod mig og ser helt uforstående ud. Det er altid sjovt :)

Min kinesisklærer - og vores chauffør - har også forklaret mange ting. Skikke og traditioner for mig, der gør det nemmere at forstå, hvorfor kineserne gør som de gør. Desværre er det få kinesere vi ellers har kontakt med - og hvis vi har, har de boet i udlandet i flere år - og er gift med en udlænding. Men det gør alligevel, at jeg ikke er ved at drukne i det. Jeg trives faktisk, med at bo i Kina. Nok er her nu gråvejr, koldt og det har også regnet et par gange. Men hey - det gør det vel også i DK?
Martin er glad for sit arbejde - og ungerne holder også fanen højt. Og vi er allerede ved at se på, hvor vi skal hen i vores Kinesisk-nytårs-ferie til februar. Det skal være varmt - og strand...

Og så er det jo næsten jul nu - vi har 3 uger og 4 dage til vi sidder i en flyver på vej hjem på juleferie. Så hvis vi skal nå at få noget ud af julen herude, så er det ved at være tid. Så jeg har været i IKEA to gange inden for den sidste uge - og julepynten kalder på mig fra kælderen. Vores indgangsparti er blevet julepyntet - og på lørdag er der dansk julefrokost i Tianjin. Vi tæller ned :)