Konfirmand weekend i Hong Kong

Netop hjemvendt fra en fantastisk forlænget weekend i Hong Kong :)

Vi tog afsted allerede torsdag middag, flytiden er cirka 3,5 time direkte fra Tianjin til Hong Kong, så vi havde tre hele døgn i Hong Kong. Anledningen var, at Leonora skulle til konfirmand forberedelse. Den danske sømandskirke i Hong Kong tilbyder danske børn i Kina at komme en weekend til konfirmationsforberedelse, for således at være klar til at blive konfirmeret - enten her eller i Danmark, som Leonora jo skal. 

De havde en fantastisk weekend -  Jeg kunne mærke på Leonora, at hun fik rigtig meget ud af at møde andre danske piger i fuldstændig samme situation som hende selv, - og med samme frustrationer. Men også med piger, der var "kommet på den anden side", og var glade for at være i Kina. Som nu kunne se det positive og værdsætte det gode ved det anderledes liv her.

Leonora var afsted hele fredag og hele lørdag, - og vi afsluttede så med gudstjeneste og dansker frokost søndag. Smukke og søde unge mennesker :)


Uhm - så er der Dansk mad :)

Vi andre fik dagene til at gå med at gå rundt og opleve Hong Kong, der på en anden måde end Tianjin er en international storby. Her var rent og pænt, man kunne nemt kommunikere på engelsk, her var lækre restauranter overalt og museer og udflugtsmål. Vi boede på et dejligt hotel, med gåafstand til meget. Så tiden gik hurtigt med ture langs havnen og rundt i bydelen.

Det er ikke sidste gang vi er i Hong Kong.




Vi boede på et hotel med flere restauranter. To af dem var Michelin anbefalede. Det var godt nok også lækkert :)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break 2017

43 meter guirlande

Efterår i Kina