Første skoledag

Så kom dagen. Dagen hvor vi med sommerfugle i maven gik til skolen (kun 10 minutters gang ;). Klokken 11 skulle vi på skolen til New Student Orientation. Alle nye studerende - omkring 150 blev det til i år. I overbygningen (secondary, som Leonora skal i - altså 6 - 10 klasse) var de 45 nye studerende fra 11 forskellige lande. 

Vi blev modtaget af skolens Headmaster, der bød os alle personligt velkomne - spurgte til om vi var kommet godt på plads, var kommet i hus osv. Vi følte os set og modtaget.

Derefter var der lidt praktisk - vi fik lavet "parents ID" kort, købt PE tøj (tøj til Idræt), børnene fik navneskilte og så kom vi til den formelle velkomst i skolens auditorium. Igen blev der lagt vægt på at det var børnenes skole, de skulle trives og have det godt, og mødes der hvor de var og lærte bedst. Og vi som forældre var altid velkomne på skolen og i timerne.

Så blev børnene fordelt i deres nye klasser, fik mødt de andre nye elever og deres klasselærere. Efter en times tid med snak i klasserne og rundvisning på skolen, var der BBQ for de ældste elever - og deres familier - vi fik hot dogs, med importerede pølser :)

En dejlig dag, der gør at første rigtige skoledag i morgen er meget lettere at overskue.






På vejen hjem tog jeg et par billeder. Her er "man må ikke spille trompet" skiltet. Jeg ved ikke om det går under en racisme paragraf i Danmark?



Her er naboens ferskentræ. De er ikke helt modne.


Jeg så også dette, uden for vores hus. Jeg ved ikke helt om det er avocadoer - det finder jeg ud af om et stykke tid når de bliver modne.



Men her er vores granatæble træ/busk uden for vores hoveddør.



I morgen får vi leveret møbler fra IKEA til Leonoras værelse. Og så har jeg en god dag - kl. 8-14, hvor jeg kan få pakket mere ud. Vores Ayi var her i dag, jeg havde fundet strygejernet :) 
Så nu har vi nystrøget tøj og et rent hus (uden om kasserne). Hun kommer igen på fredag - jeg har fundet de skjorter der skal rettes ud efter flytningen - og nogle gardiner fra Dubai, der passer lige til de gardinstænger der allerede er sat op. Hvor heldig kan man være.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Forberedelserne er i gang

4 months - and counting...

Ready to go